Skip to content

“Det gælder om at knuse Fascismen”

Brev fra bogen Brødrene Nielsen: Breve fra Den Spanske Borgerkrig. Det er skrevet af den yngste bror, Aage, kort tid efter deres ilddåb ved fronten ved Huesca i midten af oktober 1936.

 

Barcelona 28.10.1936

Kammerater!

Det er længe siden, I har hørt fra os. Vi er lige kommet hjem fra Fronten, hvor vi har været i en Maaned. Vi, den „tyske Centuria“ (Afdeling), tog fra Barcelona den 1-10-36 og var 75 Mand ialt. Da vi kom til Huesca-Fronten stødte, vi til nok en Centuria af Tyskere og vi blev ialt 120 Mand.

Ved Huesca-Fronten var der temmelig roligt, og vi havde kun en Saaret, men fra Huesca-Fronten blev vi flyttet over til Saragossa-Fronten, hvor vi var 1 Dag. Derefter kom vi til Tartienta-Fronten, og da vi ankom, var Fascisterne lige begyndt et voldsomt Angreb. Vi blev modtaget med Schrapnels og tyske Bombeflyvere; der var hyggeligt.

Efter to dages Bombardement af Flyvere og Kanoner og Angreb fra Panservogne, Infanteri, Kavaleri og Maskingeværsgrupper, blev der et Par Dages Pusterum. Saa gik vi til Angreb, vi var 120 Tyskere (deriblandt os Danskere) og 400 Spaniere. Kl. var 12 om Natten og vi gik til Angreb i fire Rækker, og saa begyndte det.

Vi fire Danskere var i en Maskingeværsgruppe paa ni Mand, og da vi havde slaaet Oprørene (Marokkanerne) en 3-4 Kilometer tilbage, befæstede vi et Bjerg. Da var Klokken henad 4 om Morgenen og af vor Gruppe paa 9 Mand, var der kun os tre Brødre tilbage. 2 var døde, 2 var saarede, og andre 2, Hans og en Tysker, var blevet væk, men dem træf vi senere.

Kl. 8 Morgen begyndte Fascisterne et Angreb med svære tyske Bombeflyvemaskiner og italienske Flyvemaskiner, der var udstyret med Maskingeværer, og da Kl. var ca. 10 maatte vi trække os en Kilometer tilbage, hvor vi tog Stilling paa et Bjerg. Saa kom der en Forstærkning paa 5-600 Mand, og vi, der havde været med i Angrebet, kunde trække os tilbage for at sove. Men straks efter blev vi kaldt til Barcelona for at blive omorganiseret sammen med 150 andre Tyskere, og naar vi atter tager ud til Fronten, saa er vi ialt 300 tyskere.

Fra Slaget ved Tatienta kom der kun 65 Mand af vor Afdeling paa 120 Mand tilbage. Resten var døde eller haardt saarede. Ogsaa Spanierne havde lidt store Tab, men Fascisterne havde dog de største Tab. Der laa en Mængde Døde men størstedelen var Marokkanerne. Saa i forstaar, at det gaar haardt til. Min broder Harald fik et Skud igennem Haanden, men vi fortsætter alligevel, man maa jo være haard i en saadan Situation.

Fascisterne har faaet mange moderne Vaaben fra Italien og Tyskland. Det fik vi at føle. De skød med smaa hurtigskydende Maskingeværer og med eksplosive Kugler. Vor Gruppefører fik Maven revet op og flere andre Kammerater blev lemlæstede af disse eksplosive Kugler. Fascisterne bruger de mest barbariske Midler; det er ikke muligt at beskrive det, det skal ses.

Endnu er vi fire Danskere sluppet fra det med Livet, men vi tager til Fronten igen. Her kæmper Socialister, Anarkister, Kommunister og alle Antifascister Side om Side. Det gælder om at knuse Fascismen, og den vil blive knust.

Hilsen

Aage og de tre andre.