Udkommer vinteren 2014
En augustdag i 1936 cyklede tre brødre sammen med en kammerat af sted fra Nørrebro for at kæmpe for demokratiet og imod fascismen i Spanien. De tre brødre hed Harald, Kai og Aage Nielsen og under deres ophold som frivillige partisaner i Spanien skrev de flittigt breve hjem. Brevene fortæller en medrivende historie om deres oplevelser ved fronten i den blodige borgerkrig, men også om helt almindelige hverdagsoplevelser midt i krigens gru. Brevene giver samtidig et unikt indblik i de tanker og overvejelser, som de tre brødre gjorde sig ift. den politiske, antifascistiske kamp, de førte, og løfter sløret for, hvad der fik tre almindelige arbejderknægte til at opgive deres trygge hverdag, og drage af sted til et fremmed land, for, med livet som indsats at kæmpe for demokratiet. Det var en idealisme og en offervilje, som brødrene tog med sig hjem til Danmark, hvor de gik ind i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse – og betalte en høj pris.
I samarbejde med brødrenes familie og foreningen “Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-1939″ udgiver Forlaget Nemo nu de berømte Nielsen-brødres breve fra Den Spanske Borgerkrig, der aldrig før været udgivet.