Madrid, 11.12.36
Kære alle
Ja, vi er stadig i Madrid og er alle tre i live og fejler intet. Her er ved at blive koldt, naar det blæser oppe fra Bjergene er det Frostvejr. Paa Bjergene er der Sne, og staa her uden for Madrid og se ud over Forstæderne med Bjergene i Baggrunden er her meget smukt. Vi vil tage et Billede af det, og saa snart vi kan faa det fremkaldt, skal vi nok sende det.
Nu er det jo snart Jul, vi maa skrive en Uge før for at være sikre paa, I faar Brevet. Her er der ikke noget særligt, alt gaar som det gør under en Revolution, og Fascisterne bombarderer stadig Madrid. Vores Fotografiapparat er blevet stjaalet, og vi har købt et nyt, der er bedre. Det kostede 120 Pesetas.
Naa, nu har jeg ikke mere at skrive denne Gang. Jeg haaber, I alle er raske og har det godt, og vi vil ønske jer en glædelig Jul og et godt Nytaar.
Kærlig Hilsen
Aage
Køb bogen online i vores webshop: