Af Margit Andersen, Kommunist

Det nyfødte forlag Nemo lægger flot ud med Hans Scherfigs sidste bog, som hidtil kun har eksisteret i et privat eksemplar. ”Lukas’ Bog” hedder den, og den blev lavet som en julegave til Scherfigs barnebarn i 1978.

Som barn lavede Scherfig collager af de tryksager,  som hans far kom hjem med fra det trykkeri, han var direktør for. Den kunst vender han her tilbage til. Den smukt indbundne bog indeholder 60 sider, hvor hvert opslag, der er indrammet med sin egen farve, er som at åbne en ny skuffe i en skatkiste. Da det var en julegave, er der selvfølgelig juletræer, nisser, slæder, hjerter osv. Men julen varer jo kun til påske, så der er alt muligt andet godt at kigge på, såsom cirkusartister, musikere, dansere, dyr, fugle, insekter, fotos fra nær og fjern, klassiske malerier og nyere. I et hjørne Scherfigs kære, gamle skildpadde, et andet sted et portræt af en nydelig, ældre herre med en masse hår og skæg (gæt selv hvem), og ved siden af ham en lille nisse, der i skovbunden er fordybet i en bog.

I 1940 udkom Scherfigs nok mest læste roman ”Det forsømte forår”, der handler om, hvordan det borgerlige samfunds sorte skole stjal ungdommens iboende fantasi og livsglæde. Men allerede ca. 100 år før havde Charles Dickens taget emnet op i romanen ”Strenge tider”, hvori han kritiserede den tids endnu mere sorte skole og manglende forståelse for, at det er lige
så vigtigt at more sig som at lære syvtabellen, og at der skal være plads til fantasi, magi og poesi, hvis mennesker ikke skal blive kolde og golde.

Det er derfor ikke så underligt, at Scherfig også giver denne børnenes forsvarer en plads i bogen, siddende afslappet med sutsko på i sin stue. På skødet har han en Tommeliden og i baggrunden illustrationer fra hans romaner. Og et papirklip af H.C. Andersen skal da også med, når vi er ved dem, der kunne huske, hvordan det var at være barn.

Hverken for Dickens eller Andersen var der vist noget, der hed festlige børnefødselsdage, men nu er vi altså nået til 1978, hvor tingene trods alt har ændret sig lidt, så en festlig fødselsdagskransekage med flag og et sortiment af sodavand’er er på sin plads blandt herlighederne.

Vi kunne fortsætte i denne dur, men vil i stedet sænke armene og blot slå fast med syvtommersøm, at Lukas’ Bog vil være en fryd for voksne, der endnu har lidt tilbage af barnesindet, og at den er velegnet til at digte historier ud fra for de små dunede, som også sagtens selv kan underholde sig med at ”læse” billederne.

Så glæd jer selv og nutidens små Lukas’er med at lægge den under træet i år.

Kommunist, november 2013.