Søren Mau: Hæv stemmen!

Søren Mau: Hæv stemmen!

100.00

Kan man argumentere for, at det mest demokratiske er at lade være med at stemme til folketingsvalget?

Det er i hvert fald, hvad filosoffen og samfundsdebattøren Søren Mau forsøger i Hæv stemmen!, der bærer undertitlen "I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme."

Hæv stemmen! har form af et langt essay, hvori Søren Mau hudfletter en række af det politiske livs vigtigste aspekter, heriblandt mediernes rolle, partiernes indretning som moderne virksomheder, personfikseringen og udviklingen i den internationale økonomi – alt sammen aspekter, som forfatteren mener undergraver Folketinget som demokratisk institution.

Bogen er første udgivelse i vores Tumulti-serie.

“Det radikale er for så vidt ikke bogens observationer (...) Nej, det radikale er derimod den konsekvens, som forfatteren drager af disse observationer.” 
-  Anna Ullman, Information

Søren Mau
Hæv stemmen!
- i hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme.
Tumulti 1
94 sider, paperback
Forlaget Nemo 2015
ISBN: 978-87-92880-03-1

Quantity:
Køb